Emner:
1. Tandpine
2. Blegning af tænder
3. Tilskudsmuligheder
4. Nye regler for tilskud til tandproteser

 
 Tandpine?
Hvad du kan gøre her og nu :

Akut tandpine

Tandsmerter lindres bedst med Ibuprofen, der i håndkøb kan købes under navnet Ipren. Du kan evt. kombinere med Panodil for at forbedre effekten.

Anbefalet dosis:
Ibuprofen/Ipren: 400 til 600mg 3 gange dagligt.
Panodil: 250 – 500mg 3 gange dagligt.

Smerter fra tandkød og svælg:

Behandles med Klorhexidin (0,1 – 0,2%) 2 til 3 gange dagligt.
Kombineres med panodil/ipren el. kodimagnyl som smertestillende.

Infektion med smerter

Behandles med Penicillin. Skal udskrives af læge eller tandlæge. Husk ALTID at læse informationen på medicinen for at sikre dig mod specielle bivirkninger og allergiske reaktioner

Akut hjælp

Indenfor almindelig åbningstid kan du altid ringe til os på klinikken: Telefon: 56496207
Udenfor vores åbningstid kan du i weekender og på helligdage få hjælp på Tandlægevagten på telefon: 56956700.
Ring mellem kl. 10 og 10.30 og tal med vagthavende tandlæge. ( Vagten går på skift mellem øens privatpraktiserende tandlæger, men vagten træffes altid på tlf.nr.56956700 )
Har du tandpine eller smerter omkring dine tænder eller i dit tandkød, bør du under alle omstændigheder kontakte os, så vi kan finde årsagen. Bruger du smertestillende medicin over en længere periode, kan det give skader, som kan give gener på længere sigt.
 
Ved tandskade pga. slag på tanden/tænderne, se følgende link:
http://www.dental-oracle.org/dk/emergency/default.html

Tandlæge Gordon Christensen's tips til blegning. 

 Blegning af tænder.

 Anbefalet hjemmeblegningsteknik :
1. Få en tandrensning og få poléret tænderne.

2. Vent nogle få dage før blegning.

3. Bleg en halv til en hel time.

4. Udskift gelen I skinnen.

5. Fortsæt blegningen en uges tid.

6. Hvis tænderne bliver følsomme, så hold en pause i blegningen. 
  

1. 10 til 20 percent blegegel giver den ønskede blegeeffekt. Hvis man bruger stærkere opløsninger risikerer man blot at tænderne bliver følsomme.

2. Brug plastskinner, som passer nøjagtigt til dine tænder. ( Lavet efter aftryk af tænderne )            

3. Klinikbehandlinger er effektive, men resultatet holder kun ca et år. Hjemmeblegning holder længere.

4. Undgå farvestoffer fra tobak, te, rødvin, lakrids og lignende.

Tilskudsmuligheder til tandbehandling i Danmark.

Indhold

  1. Økonomisk hjælp til tandpleje
  2. Sygesikringens tilskud
  3. Omsorgstandpleje
  4. Skader på grund af ulykker
  5. Amtskommunaltandpleje
  6. Tandpleje i sygehusregi
  7. Helbredstillæg og personlige tillæg til pensionister
  8. Lov om aktiv socialpolitik
  9. Erstatning til ofre for vold
  10. Den frivillige sygeforsikring "danmark"

1. Økonomisk hjælp til tandpleje

Personkreds: Børn og unge
Alle børn og unge mellem 0-18 år er omfattet af vederlagsfri (gratis) forebyggende og behandlende kommunal tandpleje. Dette tandplejetilbud tilbydes på offentlige klinikker og hos praktiserende tandlæger, der har indgået aftale med kommunen.


Personkreds: Voksne
Voksne (fra 18. år) kan efter forskellige ordninger opnå tilskud til deres tandpleje.

 

2. Sygesikringens tilskud

Personkreds: Gruppe 1 og gruppe 2 sikrede
Den offentlige sygesikring yder tilskud til almindelige tandbehandlinger.

• Undersøgelse
• Tandrensning
• Fyldninger – dog ikke alle
• Rodbehandlinger
• Tandudtrækning
• Parodontalbehandling

Tilskuddet varierer og udgør som gennemsnit 30 % af prisen. Tilskuddet bliver fratrukket regningen.

For de fleste behandlinger er der aftalt en fast pris med sygesikringen og dermed en fast egenbetaling.

Omsorgstandpleje

Personkreds: Personer med psykisk eller psykisk handicap
Omsorgstandpleje er et kommunalt tilbud til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap har svært ved at komme til tandlæge.

Behandlingen kan efter eget valg ske på en kommunal klinik eller hos en praktiserende tandlæge.

Den kommunale hjemmepleje visiterer borgere til omsorgstandplejeordningen. Kommunen har ret til at opkræve en mindre egenbetaling (maksimalt årligt 390,00 kr. i 2005).

Skader på grund af ulykker

Personkreds: Personer, der får tandskader på grund af ulykkestilfælde.
Kommunerne skal yde økonomisk støtte til tandproteser (undtagelsesvis fast protetik) til personer der får funktionelle ødelæggende eller vansirende tandskader på grund af et ulykkestilfælde. Støtten bortfalder, hvis skaden er dækket af en privat forsikring.

  

Amtskommunaltandpleje

Personkreds: Børn og unge under 18 år med manglende tandanlæg eller –dannelse (aplasi)
Amtsrådet skal tilbyde et vederlagsfrit tilbud om tandpleje, hvis lidelserne ubehandlet medfører en varig nedsættelse af tyggefunktionen eller giver et kosmetisk problem. Tandlægen skal i god tid inden det fyldte 18. år, henvise patienten til det lokale amt/region.

Personkreds: Sindslidende og udviklingshæmmede m.fl.
Amtsrådet skal tilbyde tandpleje til sindslidende og psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan gøre brug af de almindelige kommunale tandplejetilbud (omsorgstandpleje m.m.) eller komme til en praktiserende tandlæge.

Amtsrådet kan bestemme, at modtagerne selv skal betale en del af udgiften (maksimalt årligt 1450,00 kr. i 2005). Behandlingen er dog gratis for børn og unge under 18 år.

Personkreds: Personer med tandskader som følge af kemoterapi eller strålebehandling eller personer med Sjøgrens Syndrom.
Amtsrådet skal yde et særligt tilskud til kræftpatienter, der har betydelige tandproblemer som følge af strålebehandling eller kemoterapi.

Samme ordning gælder for patienter, der lider af Sjøgrens Syndrom.

Egenbetalingen inden for en periode på 12 måneder kan maksimalt udgøre 1450,00 kr. (2005).
Tandpleje i Sygehusregi


Personkreds: Patienter med kræft i hoved- hals regionen som er blevet fokussaneret inden stråle- og/eller kemobehandling
Patienter som efter 1. januar 2005 er blevet fokussaneret – dvs. har fået fjernet dårlige tænder for at undgå komplikationer fra tænderne under cancerbehandlingen, har ret til efterfølgende vurdering hos hopitalstandlægen. Tandlægen vurderer mulighederne for evt. at erstatte de tænder, som er mistet i forbindelse med fokussaneringen. Denne behandling kan foretages enten på sygehusets afdeling for tand-, mund- og kæbekirurgi, på Tandlægeskolerne eller i privat praksis.

Behandlingen er vederlagsfri (gratis).

Helbredstillæg og personlige tillæg til pensionister

Personkreds: Folke- og førtidspensionister
Helbredstillæg (Pensionsloven § 17a)
Helbredstillægget dækker op til 85 % af egenbetalingen for tandlægeydelser, hvortil den offentlige sygesikring yder tilskud. Endvidere kan der ydes støtte til aftagelige proteser.

Størrelsen af helbredstillægget er afhængig af pensionistens indtægter og formue.

Ansøgning om helbredstillæg sendes til bopælskommunen.

Personligt tillæg (Pensionsloven § 17,2)
Det personlige tillæg dækker rimelige og nødvendige helbredsrelaterede udgifter, hvis pensionisten er i en vanskelig økonomisk situation.

Tillægget kan omfatte den resterende egenbetaling efter helbredstillægget og det personlige tillæg og kan ydes til behandlinger, som sygesikringen ikke yder tilskud til.



 Erstatning til ofre for vold

Personkreds: Ofre for vold
Der er mulighed for at få dækket udgifter til tandbehandling efter vold (overfald). Der ydes som udgangspunkt kun erstatning, hvis skaden er meldt til politiet.

Hvis skadevolderen er kendt, skal skadelidte rejse krav om erstatning i forbindelse med en eventuel straffesag.

 

Den frivillige sygeforsikring ”danmark”

Personkreds: Indmeldte medlemmer
Der er mulighed for at få økonomisk tilskud til forebyggelse og behandlinger foretaget hos bl.a. tandlæger fra den frivillige sygeforsikring ”danmark”. Kriteriet for at modtage tilskud er, at man er medlem af ”danmark”. Man kan optages som medlem, hvis man er rask og under 60 år. Størrelsen af tilskuddet afhænger af, hvilken gruppe man er forsikret i. Yderligere oplysning kan fås hos ”danmark” www.sygeforsikring.dk.

Kilde: Dansk Tandlægeforening.  August 2008
 
Nye regler for tilskud til tandproteser

Økonomisk vanskeligt stillede pensionister har krav på tilskud (helbredstillæg) til nødvendige udgifter til bl.a. tandproteser.

Hvem har krav på tilskud?
Pensionister som i 2003 har en likvid formue på under kr. 53.100 (inkl. evt. samlevers eller ægtefælles formue).

Hvor stort er tilskuddet?
Pensionister helt uden formue (personligt helbredstillæg 100%) kan få 85% af udgiften betalt. Tilskuddet nedtrappes derfra i forhold til pensionistens personlige formue. Der kan desuden søges om tilskud til egenbetalingen efter lov om social pension § 17 stk. 1 og 3.

Hvad ydes der tilskud til?
Der ydes tilskud til den billigste (men tilstrækkelige) aftagelige tandprotese. Pensionisten har ret til at benytte tilskuddet som delvis betaling af en anden, evt. dyrere behandling.

Hvornår skal der søges om tilskud?
Der skal ansøges om tilskud, inden behandlingen påbegyndes med mindre, der er tale om et akut, objektivt behov såsom pga. en knækket protese eller lignende. I sådanne situationer kan behandlingen indledes med det samme.

Hvordan skal der søges?
Den valgte behandler skal efter undersøgelse og konstateret behov for behandling udarbejde behandlingsplan og et overslag. Dette sendes eller indleveres til kommunen sammen med en uformel ansøgning.

Hvem afgør om behandling er nødvendig?
Kommunen skal foretage en faglig, objektiv vurdering af nødvendigheden af behandling i hvert enkelt tilfælde.
Såfremt kommunen vurderer, at en fast protese er nødvendig, kan der ydes tilskud til merudgiften for en sådan.

Hvem bestemmer, hvor pensionisten skal behandles?
Som grundregel vælger pensionisten altid selv sin behandler. Kommunen har ingen ret til at bestemme hvor eller af hvem, pensionisten skal behandles.

Hvad betyder kommunens evt. prisaftaler?
Har kommunen aftaler med visse behandlere, beregnes tilskuddet i reglen på basis af de aftalte priser, men pensionisten kan fortsat frit vælge at blive behandlet af en anden, som kommunen ikke har nogen aftale med. Tilskuddet tilkommer pensionisten, uanset hvilken behandler eller behandling, der vælges.

Mundtørhed

Normalt produceres ca. 1 liter spyt i døgnet.
Hvis spytfunktionerne er nedsat, giver det problemer med tænderne.
Der bliver nedsat modstandskraft mod infektioner, og det kan give flere huller.

Spyt indeholder

  • 99% vand
  • Anti-bakterielle stoffer, der bekæmper bakterier
  • Enzymer, der starter fordøjelsen af maden
  • Mucin, der smører og danner en barriere mod baktereier

Kalk, der modvirker caries. (Huller i tænderne)

Årsager til mundtørhed

  • Alder. Spytsekretionen nedsættes med alderen
  • Sygdom. En række sygdomme medfører nedsat spytsekretion.
  • Lægemidler. 20% af alle, der regelmæssigt tager medicin, menes at lide af mundtørhed.
  • Strålebehandling. Kræftbehandling i området medfører store spytproblemer.
  • Psykiske tilstande (Depressioner, stress m.m. !)
  • Neurologiske forstyrrelser.
  • Lokale"fejl" i spytkirtlerne.

 

Behandling af mundtørhed
Mundhygiejnen skal være perfekt. Evt. suppleres med skylning med klorhexidin 0,5%
Kost. Undgå sukker og sukkerholdige drikke a.h.t. større risoko for huller i tænderne.
Ændret medicin-ordination (Tal med lægen)

Kunstige spytprodukter
Spytstimulerende tygge- og sugetabletter:
Sukkerfrit tyggegummi. (Sorbits og lignende)
Sugetabletter (Profylin, Apotek håndkøb)
Fluor-tyggegummi (Fluorette, Apotek, recept hos tandlægen)
Spray (Multi-oral spray, Apoteket håndkøb)
Gelé (Multi-oral gel, Apoteket håndkøb) Godt under proteser.


 
                                          Tilbage til toppen af siden